Beskrivelse af den blå glente
En rovfugl på 32-35 cm med et vingefang på 71-80 cm. Har lange, spidse vinger og en halvlang hvid hale med sort spids. Dens bryst og bug er hvide, dens hoved er gråt fortil og hvidt bagtil med en hvid stribe rundt om issen, dens øjne er mørke og dens overside er grå. Vingernes underside er hvide med sort spids, oversiden af dem er også hvide, men med sort skulderparti. Mest tavs. Skarpe ”grii-ak" høres fra begge køn. Desuden et langtrukket, knirkende ”kreii”.
I Danmark er der mellem 1 og 3 årligt. De yngler og lever normalt på den iberiske halvø, sydlige Asien og Afrika. De er standfugle, men kan strejfe om.
Når den jager, bruger den en langsom flugt i 15-20 meters højde. Muser ofte som tårnfalken. Den flyver med hurtige vingeslag, afbrudt af korte stræk med glideflugt. Den tager små gnavere, som den for de størstes vedkommende bringer til en gren eller pæl. De mindste fortærer den i luften.