Beskrivelse af den brune tornskade
En flerfarvet skade på 17 cm. Hannen er brun på oversiden, har lys underside, sort-hvid-grå hale samt hvid og brun hals. Den brune nakke fortsætter som brun isse. Resten af hovedet er hvidt med en bred sort stribe gennem hvert øje. Næb og ben er sorte. Hunnen har samme udseende, blot uden den brede, sorte øjenstribe. Dens kald er et hæst, snerrende 'kæk'. Dens sang er en kvidrende strofe med efterligninger af mange andre fugles sange.
I Danmark er der mellem 0 og 1 fugle årligt, især om efteråret og sensommeren. Ses i markhegn, på overdrev med tjørne-og brombærkrat, i skovkanter og i skovenes lysninger.
Sidder tit stille på sin udkigspost på en hegnspæl eller i en busk på udkig efter bytte, som den kaster sig ud efter. Når den har fanget byttet, spidder den det eventuelt på en torn som senere fødeemne. Dens føde er store insekter, firben, frøer, mus og småfugle.