Beskrivelse af damkliren

En noget tynd klire på 22-25 cm, som er sort og grå på oversiden samt helt hvid på undersiden i vinterdragten I yngledragten er undersiden hvid med pletter eller længdestriber. Dens lange ben er gulgrønne og dens halvlange og spidse næb er mørkt. Dens stemme er et 'kju' fulgt af tre hurtige af slagsen.

Langt de fleste yngler i Rusland og Ukraine, men enkelte yngler mere vestpå i Østeuropa og nordpå. De yngler i fugtige enge, moser, stepper og nåleskove med sumpe.

De fleste østeuropæiske damklirer trækker gennem Balkan til vinterkvarteret i Østafrika. Dette forklarer, hvorfor fuglen sjældent ses i Vesteuropa og dermed Danmark. Der ses årligt mellem 7 og 10 individer i Danmark. De fleste ses i maj og juli/august. Udenfor yngletiden og dermed her i landet ses de ved mudrede bredder ved søer, vige og bugter. Her tager de små insekter og krebsdyr på vandoverfladen eller mudderfladen.