Beskrivelse af dværghornuglen
En ugle på 19-21 cm. En lille ugle, der er askegrå og med stort hoved med 2 korte og brede øretoppe, der rejses når den sover. Oversiden er sortvatret, nogle gange med brune tegninger. Undersiden har sorte striber, der både kan være på tværs og på langs. Ansigtet er gråt med gule øjne. Vingerne og halen er lige lange. Stemmen er et ´tiu´, dergentages hvert 3. sekund.
Lever normalt i det sydlige Europa, Mellemøsten og Asien. Ses 0-2 gange i Danmark årligt. Lever i mindre og større skove og buskadser. Bygger rede i hule træer.
Den jager om natten eller i skumringen. Her går den mest efter insekter.