Beskrivelse af ederfuglen
En andefugl på 50-71 cm med et vingefang på 80-110 cm. Hannens pragtdragt er karakteristisk sort og hvid med det sorte i panden og på underkroppen. I denne dragt har hannens nakke grønne striber, der dog ikke altid bemærkes. I juli til september fælder ederfuglene deres fjer og denne periode er hannen mere brunlig/spættet med spredte hvide områder på kroppen. Indtil hannen i treårsalderen får pragtdragten er den meget broget i sorte, hvide og brune nuancer. Den har sorte eller gulgrønne ben og sort eller gulgrønt næb. Hunnen er mørkebrun med et lysere bånd bagtil på kroppen. Dens næb er blåt.
De flyver gerne lavt over vandet i de indre farvande og i flokke.
I Danmark er den at finde i hundredtusinder som både vintergæst og trækfugl. Noget sjældnere som ynglefugl, nemlig op til 100000 par. De yngler i flokke på små øer og holme. Her dækker de reden med dun, når de forlader den.
Den dykker 20 meter for at tage blåmuslinger.