Beskrivelse af græshoppesangeren
En sanger på 12.5 cm. En slank fugl med brun overside med mørke striber. Den har lys underside, dog med en mere eller mindre mørk stribe på brystet. Har en svag, lys stribe ved hvert øje. Dens sang er en trille, der minder om græshoppens sang. Sangen kan vare flere minutter. Den syngende fugl drejer hovedet, hvorved lyden synes at falde og stige i styrke.
I Danmark er der mellem 100 og 1000 af dem som træk- og ynglefugle. De fleste kommer til Danmark i maj og forlader landet igen i september. Ses især i tilgroede moseområder med pile- og birkekrat.
Registreres mest på sangen, da den lever skjult. Den lever af insekter og andre smådyr.
Dens overvintringssted er det tropiske Afrika.