Beskrivelse af den gulbrystede værling
En værling på 14-15.5 cm. Undersiden på de voksne fugle er gul med mørke længdestriber på siderne. Hannen har mørkebrun til sort overside og et hvidt felt på starten af hver vinges overside. Hans hoved er sort med mørkebrun til sort isse. Hunnen har lysebrun overside med striber og lysebrunt hoved med hvide skægstriber og hvid isse med sort stribe. Begge køn har gult bånd på halsen. Dens næb er gråt til lyserødt. Benene er lyserøde. Ungfuglen ligner hunnen, men har hvid underside. Dens kald er et kort, spidst og tikkende 'tsik'. Dens sang er stilfærdig og klingende samt hikkende.
I Danmark er der meget få gæster, et sted mellem 0 og 2 årligt. Den yngler i sensommeren fra Kamtjatka-halvøen i øst til Finland i vest. Den yngler i frodige enge, der gerne er lidt sumpede. Den kan også vælge tørre moser med krat af birk og pil. Udenfor yngletiden ses den også på dyrkede områder. Den lever af frø og andre plantedele. Dog fodres ungerne med insekter og andre smådyr.
Trækkende fugle tager til det sydøstlige Asien for at overvintre. Derfor ses meget få fugle i Vesteuropa og dermed her i landet om efteråret og foråret.