Beskrivelse af isabelsilkehalen
En fugl på størrelse med en stær og som kan beskrives som en grå silkehale, idet den almindelige silkehales sorte områder i hovedet er grå til hvide. Det hvide og gule på vingerne og halen hos den almindelige silkehale er endvidere i svagere farver hos isabelsilkehalen. Har ligesom den almindelige silkehale en nakketop, der mange gange stritter bagud.
Fuglen er en muteret form af den almindelige silkehale og derfor meget sjælden. Lever af rønnebær. De tager også andre bær samt modne æbler og andre større frugter. Kan ses om vinteren og i træktiderne forår og efterår. I disse perioder ses de meget socialt.