Beskrivelse af den islandske ryle
En ryle, der er et par cm større end den almindelige ryle, som den tit ses blandt. Den 23-25 cm store ryle er også mørkere og kraftigere end den almindelige ryle. I yngledragten, som ses under forårstrækket, har den kobberrød underside, både på hoved og krop. Oversiden er sort. Vinterdragten er grålig med lys underside. Overgangsdragten er med både mørkt og lyst på undersiden. Dens halvlange næb og ben er mørke.
I Danmark er der mellem 10000 og 100000 trækkende fugle. Ses især om efteråret og mest i det jyske. Forekommer i store flokke, nogle gange i tusinder, på vadeflader tæt på kysten. Den yngler i arktiske tundraområder i Canada, Grønland og Sibirien.
Den tager smådyr på vadefladerne.
De danske fugle omfatter ynglefugle fra Canada og Grønland, der overvintrer i Vesteuropa. Omfatter også fugle fra Sibirien. Disse har vinterkvarter i det vestlige og sydlige Afrika.