Beskrivelse af kærsangeren
En sanger på 13 cm. Den har lys underside, mest hvid på brystet. Oversiden er mørk med grønlige nuancer. Halen er kort og næbbet let rødligt. Dens sang er varieret og indeholder efterligninger af andre fugles sang, blandt andet afrikanske.
I Danmark er der mellem 10000 og 100000 ynglende par og mellem 100 og 1000 trækkende fugle. De kommer til landet fra midt i maj og tager af sted igen i løbet af september. Ses mest i den østlige del af landet. De holder til i fugtige og tilgroede områder ved søer og i moser. Især hvor der er tæt bevoksning på jorden af især brændenælder og mjødurt.
Den færdes mest skjult, men kan høres synge ivrigt både dag og nat. Den lever af forskellige insekter og edderkopper.
Den overvintrer i det tropiske Østafrika.