Beskrivelse af kongeørnen
En stor rovfugl på 75-88 cm og et vingefang på 204-220 cm. De har kraftigt næb og lange, brede vinger. De voksne fugle er næsten ensfarvede mørkebrune. Her i Danmark ses næsten udelukkende unge fugle. Disse er hvide på det inderste af halen og har et bredt, hvidt vingebånd. Flyver tungt med håndsvingfjerene spredt helt ud samt løftede og udadbøjede.
I Danmark er der fire ynglende par, tre omkring Lille Vildmose ved Hadsund og et i Store Vildmose i det sydlige Vendsyssel. Ellers kommer der mellem 1 og 10 trækkende ungfugle fra Sverige, der også er vintergæster. Disse ses mest på Sjælland og ind i mellem på Fyn. Ungerne fra Nordjylland kan strejfe meget omkring og nå Sønderjylland og Fyn.
Ses herhjemme mest i herregårdslandskaber med store marker og skove.
Den enten kredser over terrænet eller sidder i en trætop og spejder efter bytte. Når den har udset sig et bytte, foretager den en forfølgelsesjagt lavt over terrænet. Lever mest af pattedyr som harer og kaniner, men også gæs er på menuen. Er også meget få gange set tage små menneskebørn, blandt andet i Danmark i 2016, hvor barnets far reddede ham.
De voksne ørne bliver i yngleområdet året rundt. Ungfuglene trækker noget sydover.