Beskrivelse af kornværlingen (bomlærken)

En stor og kraftigt bygget værling på 18 cm. Dens fjerdragt ligner en lærkes. Kendes fra sanglærken på sit store og runde hoved samt det kraftige næb. Den har en knitrende sang, der minder om et raslende bundt nøgler.

I Danmark er der mellem 10000 og 100000 ynglende par, flest i det jyske. Mangler på de mindre øer, blandt andet Bornholm. Ses på marker og enge.

Opholder sig meget på jorden, hvor den tager frø og insekter. Den ses dog mest på sangposter som pæle, grene og elledninger.

Mest standfugl, der om vinteren strejfer meget omkring. Når der er sne på jorden, samles de i flokke ved veje og stier, hvor de finder mad.