Beskrivelse af lærkefalken
En rovfugl på 30-36 cm og et vingefang på 82-92 cm. Har mørk overside og lys underside med mørke længdestriber. Undersiden af de sejlformede vinger har mørke og brede striber og virker derfor mørke på afstand. Halen har lyse og mørke tværstriber og hovedet har lyse kinder og mørke striber fra øjnene, både vandret og lodret. Ungfuglen er ikke så mørk på issen som de voksne fugle. Modsat de unge fugle har de voksne røde lår og rød undergump.
I Danmarks sydlige del er der mellem 5 og 10 ynglepar. Af trækkende fugle fra Sverige og Finland er der mellem 100 og 600. De fleste ses trække gennem landet i maj og august. De ses mest ved skovbryn, marker, enge og søer.
De jager insekter, især guldsmede, og småfugle som ryler og sanglærker i luften. De kan også tage flagermus i luften. Endvidere tager de insekter på jorden, små pattedyr som muldvarpe og gnavere som spidsmus.
De overvintrer i det sydlige Afrika.