Beskrivelse af den lille lappedykker
En lille, buttet lappedykker på 25-29 cm, der dykker ved mindste forsyrrelse. Den minder om en stor ælling. I vinterdragten er den ensfarvet brunlig. I yngledragten har den kastanjebrune kinder og halssider samt gult område ved det blå næb. Den fremkommer med nogle 'bi-bi-bi' i yngletiden.
I Danmark er der mellem 1000 og 10000 ynglende par. De yngler overalt i landet i små søer og damme med tæt vegetation. Den lever mere skjult end de andre lappedykkere. Om vinteren opholder de 1000-10000 fugle sig her i landet i større, rolige vandløb, i strenge vintre med isdække samles de ved kyster, i havne og i større åer.
De dykker efter føden, som er insekter, haletudser, krebsdyr og småfisk.