Beskrivelse af nøddekrigen
En mørkt chokoladefarvet kragefugl på 32 cm. Dens fjerdragt er oversået med hvide pletter. Halen er sort med hvidt bånd i spidsen, også den sidste halvdel af vingerne er sorte. Den har en meget tung flugt, lignende skovskadens.
I Danmark er der kun et encifret antal ynglende fugle. Til gengæld er der mellem 800 og 1200 træk- og vintergæster. De yngler i nåle- og blandskove nordpå i Skandinavien og i Finland og Rusland. Herfra trækker de mod mod syd, blandt andet til Danmark. Er der fødemangel i yngleområdet, kommer der mange til Danmark, og enkelte yngler her. Ses i skove, plantager og nøddehegn. I invasionsår også i haver og parker.
Den lever af nødder og andre hårde frugter samt nåleteræsfrø.
Normalt standfugl eller strejfende fugl, men ved fødemangel foretager den lange træk.