Beskrivelse af provencesangeren

Sanger på 12.5 cm. Oversiden gråsort eller brun og undersiden rød, dog hvid bortset fra brystet hos ungfuglen. Lang hale, der tit løftes og gul-sort næb. Benene gule og øjnene røde. Vingerne er korte og afrundede. Kaldet er et artstypisk og faldende ´tchyrr´. Den knirkende sang er meget kort og hurtig samt kvidrende.

Der ses mellem 0 og 1 årligt i Danmark. Lever normalt ved Europas Atlanterhavskyst.

Lever skjult. Forekommer i sandhede, lynghede, kratbevokset hede, åben maki og afbrændt skov. Her tager den insekter om sommeren og bær samt frø om efteråret og vinteren.