Beskrivelse af sædgåsen
En gås på 66-84 cm og med et vingefang på 142-175 cm. Den er lidt mindre, slankere og mørkere end grågåsen. De mørke farver ses især på hoved og hals. Næbbet er oftest orange (kan være lyserødt) og sort. Spidsen af næbbet er sort. Benene for det meste orange, men kan være lyserøde. I flugten er dens vinger meget mørke.
I Danmark ses den som trækfugl og vintergæst nordfra. Den yngler i Nordskandinaviens og Nordruslands skovmoser. Der ses mellem 20000 og 30000 af dem her i landet i strenge vintre og væsentligt færre i milde. De leder efter føde i flokke på få store marker ved herregårde. Især på Syd- og Vestsjælland, på Lolland og i det nordjyske. Disse marker ses de for det meste på hvert år.
De er som de andre gæs planteædere. Flokkene er meget sky og derfor er et par hundrede meter det tætteste man kommer på dem. Er de en eller to sammen, kan de ses sammen med andre gæs, eksempelvis grågæs. Så kan man se dem tættere på.
De kommer til Nordjylland i oktober og øerne i december. Trækker væk igen i marts.