Beskrivelse af den sibiriske jernspurv
En spurv på 14-15 cm. Har sort og grå isse, lyse eller gule øjenstriber, mere eller mindre sorte kinder og lidt lyst eller gult under dette sorte. Oversiden af kroppen er mørkebrun og undersiden er lys, brystet dog mere gult. Har lidt blåligt i nakken. Næb og ben er mørke. Dens kald er et tretonigt 'ti-ti-ti'.
I Danmark er der før 13. oktober 2016 kun set et enkelt eksemplar. Men efter denne dato er der set i hvertfald 10 eksemplarer. Sandsynligvis en del flere. Dette skyldes masser af vind fra øst, da fuglen kommer fra det østlige Sibirien. Normalt overvintrer den i Kina og Korea.
Den ses mest i buske langs kyster, især østvendte, når vinden kommer fra øst og vestvendte, når vinden kommer fra vest. Kan også ses ved breddens sten. Kan også ses andre steder i landet. Den tager insekter om sommeren og bær om efteråret og vinteren.