Beskrivelse af spurvehøgen
En høg på 28-38 cm med et vingefang på 55-70 cm. Hannen er en del mindre end hunnen. Oversiden af hovedet, oversiden af kroppen og halen er brune, mens undersiden er lys med striber (hunnen har brune striber og hannen rødbrune). Har sort område omkring øjnene og gule ben.
I Danmark er der mellem 1000 og 10000 ynglende par. Af vintergæster og trækkende fugle er der flere, nemlig mellem 10000 og 100000. Den yngler i skove og plantager med nåletræer. Ses også i villahaver, hvor den jager de små fugle på foderbrættet.
Småfuglene fanges under et hurtigt overraskelsesangreb.