Beskrivelse af storkjoven

En stor og groft bygget samt brun måge på 50-58 cm og et vingefang på 125-140 cm. Den har et hoved, der er mørkere end resten af fuglen og et kort næb samt blå ben. Denne blå farve kan være svær at se. De meget lange vinger har et hvidt bånd. Vingernes yderste del er ellers lidt mørkere end resten af vingen. Den kan komme med et vidt gjaldende 'ok-ok-ok'. Under jagt på andre fugle kan den komme med et 'tyk-tyk'.

Storkjoven yngler på Island, på Shetlandsøerne, på Færøerne samt i Skotland. Den overvintrer i Atlanterhavet, hvor de strejfer rundt. I Danmark er der mellem 100 og 1000 sommergæster og trækkende fugle. En del færre om vinteren. De kommer nordfra, især fra Skotland. De ses mest om efteråret. De ses mest langs den jyske vestkyst, nogle gange i hundredvis. Kraftige storme kan bringe fuglene ind i de indre farvande, hvor de så ses ved og omkring kysterne.

For det meste kommer de kun til kysten for at yngle. Den forfølger måger, suler og alkefugle for at franarre dem den føde, de bringer til deres unger. Når den er franarret, griber kjoven fødeemnet i luften. Den tager også deres æg og unger. Ydermere kan den tage andre fugle, eksempelvis lunder.

Er man ved dens yngleplads, angriber den ved at dykke mod én. Kun for at skræmme og derfor rammer den med en vingespids eller en fod, hvis man ikke når at dukke sig.