Klubturnering efterår 2002, mesterskabsgruppen
Nr. | Navn | Rating | Forv. | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | Ialt | Korr. | Plac. |
1 | Johnny Johansen LF | 1924 | 2.75 | ½10 | ½2 | 3½ | ½4 | 51 | 06 | 70 | ½8 | 90 | |||
2 | Michael Sørensen LF | 2090 | 4.9 | ½9 | 1½ | ½10 | 13 | 4½ | ½5 | 60 | ½7 | 81 | |||
3 | Torben Østergreen LF | 2215 | 6.45 | ½8 | 91 | ½1 | 20 | ½10 | ½4 | 5½ | ½6 | 7½ | |||
4 | Morten Rud LF | 2062 | 4.55 | 17 | 81 | 19 | 1½ | ½2 | 3½ | 010 | ½5 | 6½ | |||
5 | Martin S. Jacobsen LF | 2033 | 4.15 | 16 | 7½ | 18 | 90 | 01 | 2½ | ½3 | 4½ | ½10 | |||
6 | Jørn Moestrup LF | 2046 | 4.3 | 50 | 100 | ½7 | 80 | 19 | 11 | 12 | 3½ | ½4 | |||
7 | Peter Grau LF | 1909 | 2.6 | 40 | ½5 | 6½ | 100 | 18 | 91 | 11 | 2½ | ½3 | |||
8 | Jannick Skow LF | 2000 | 3.7 | 3½ | 04 | 50 | 16 | 70 | 100 | ½9 | 1½ | 02 | |||
9 | Robert Vollertsen LF | 2067 | 4.6 | 2½ | 03 | 40 | 15 | 60 | 07 | 8½ | 10½ | 11 | |||
10 | Carsten Bank Friis LF | 2267 | 7 | 1½ | 16 | 2½ | 17 | 3½ | 18 | 41 | ½9 | 5½ |
Samtidig med denne turnering er jeg med i Odense-mesterskabet 2002.
Som næstlavest ratede kan jeg forvente et sted mellem 1 og 3 points. På gode dage kan jeg hente halve eller hele points mod alle, selv Carsten Bank Friis. I mange af partierne havde jeg nogle af disse gode dage.
I første runde havde Friis meldt afbud. I stedet spillede jeg mit parti fra 2. runde, hvilket var meget godt, da Michael har afbud til den runde.
Partiet i 2. runde mod Michael D. F. Sørensen varede i 38 træk. Åbningen var Aljechins Forsvar, hvor jeg med Hvid spillede 2. e5. Mit usædvanlige 9. Lf4 (9. Le3 var at foretrække) gav mig visse vanskeligheder. Michael havde før prøvet at spille mod det, nemlig mod Jens Rasmussen i korrespondanceskak, med sejr til følge. Mit parti gav et slutspil med to tårne til hver og uligefarvede løbere. Men da min kongestilling var luftig havde Michael fordel. Jeg forsvarede mig ved at bytte et sæt tårne, hvorefter stillingen var mere lige. Partiet endte remis.
I 3. runde spillede jeg remis med Sort mod Torben Østergreen. Altså endnu en af mine gode dage. Via Nimzoindisk kom vi over i Kongeindisk med de sortfeltede løbere byttet af. I 11. træk kunne jeg med a5 fulgt af Sa6 have kommet i fordel, men spillede i stedet Sbd7. Fire træk efter var det Torben, der med exf5 og f4 kunne være kommet i stor fordel. Han spillede f3 og stod herfra med ryggen mod muren. Med en vandring til dronningfløjen med kongen fik han reddet partiet.
I 4. runde spillede jeg igen remis, denne gang mod Morten Rud med Hvid. Vi åbnede med Fransk, og Morten fik det bedste spil fordi jeg ikke spillede 10. g4 for at gennemføre f5. Et par gange kunne han have ofret på d4 med afgørende fordel. I stedet ville han sikre sin konge. Det endte til sidst i trækgentagelse.
I 5. runde brød jeg stimen af remiser ved at vinde med Sort over Martin Skov Jakobsen. Vi spillede dragevarianten i Siciliansk. Martin rokerede kort og angreb med f2-f4-f5 fulgt af Tf1-f3-h3 og Dh6. Jeg forsvarede med Sc6-a5-c4 fulgt af Db7, Txc2 og Dxe4 med mattrusler mod g2 og baglinjen. Txc2 kunne Martin have pareret med c3, men angreb mod den isolerede hvide bonde på e4 ville give ham problemer. Alt i alt et parti, hvor jeg aldrig stod skidt.
I det udsatte parti fra første runde mod Carsten Bank Friis spillede jeg endnu en gang remis. Denne gang med de hvide brikker i en kongeinder. Jeg overraskede ham med mit valg af variant i træk 7. Hvor han regnede med f3, kom f4 i stedet for. Senere så Carsten en bondegevinst. Men bonden var forgiftet, hvorfor jeg kom til at stå til gevinst. Han måtte give dronningen for at undgå officerstab. Herefter blev jeg bange for en ufarlig skak på d4. Derfor slog jeg en løber på e6 i stedet for tårnet på a8. I slutstillingen stod jeg stadig til gevinst, men den var ikke så nem at finde.
Stillingen efter 5 runder er :
1. Morten Rud 4/5
2. Carsten Bank Friis 3½/5
3-4. Ego og Michael D. F. Sørensen 3/5
5. Torben Østergreen 2½/5
6. Martin Skov Jakobsen 2/4
7. Peter Grau 1½/4
8-10. Jørn Moestrup, Jannick Skow og Robert Vollertsen 1½/5
Som man ser, mangler jeg at spille mod de fire dårligst placerede. Får jeg bare en halv mod en af disse, overgår jeg hvad points angår, mine egne forventninger. Oppe i toppen har Morten og Carsten ikke spillet mod hinanden endnu, det sker i 7. runde.
I 6. runde tabte jeg med Hvid til Jørn Moestrup. Vi spillede Afslået Dronninggambit med rokade til hver sin side. Mens jeg spillede på kongefløjen med mere eller mindre korrekte bondeofre, lagde han sin aktion i centrum med b6, c5, cxd4 og dxc4. Han fik fordel af det, men turde ikke tage mine tilbudte bønder. Dette gjorde, at vi endte i et slutspil, jeg ikke burde tabe. Min afgørende fejl var svækkelsen af e3 med f2-f3.
I 7. runde tabte jeg igen, denne gang til Peter Grau i Afslået Dronninggambit med Sort. Jeg røg pladask i en åbningsfælde, der kostede centrumsbonde. Få træk efter opgav jeg, stillet overfor kvalitetstab.
I 8. runde spillede jeg remis mod Jannick Skow. Jeg havde Hvid i Sämisch-varianten i Kongeindisk. Vi rokerede til hver sin side og jeg lavede bondestorm på kongefløjen, mens han spillede et hurtigt b5 uden at få noget ud af det. Slutspillet med en bonde mere kunne jeg have vundet efter 43. Sc5. I stedet valgte jeg 43. Td2 som gav et tårnslutspil med denne merbonde, der dog kun var remis.
I sidste runde tabte jeg i 11 træk til Robert Vollertsen. Jeg havde Sort i Grünfeld-Indisk og tabte hurtigt en bonde.
Slutstillingen blev :
1. Carsten Bank
Friis
6½/9
2. Morten
Rud
5½/9
3-4. Michael D. F. Sørensen og Peter
Grau
5/9
5-7. Torben Østergreen, Martin Skov Jakobsen og Jørn Moestrup 4½/9
8-9. Ego og Robert
Vollertsen
3½/9
10. Jannick Skow
2½/9
Jeg fik med mine 3½ points vundet 23 i dansk rating og tilbageerobret ELO-tallet. Det blev på 2016.