Ratingtabel

Nu hvor turneringen er slut, og jeg sluttede på 2/8, må jeg konstatere, at ratingtallet blev 1937 (Inklusive Fynsmesterskabet 2002 blev ratingtallet 1924). ELO-tallet røg sig sandsynligvis en tur.

Som man ser, blev Carsten Bank Friis klubmester. Et stort tillykke til ham!

I første runde, Sort mod Lars Andersen, havde jeg mulighederne for et halvt point, men tabte. Ved første mulighed for remis (28. træk) satsede jeg i stedet på en binding af hans springer. Dette gav Lars fordel, men med et smart tårnoffer i træk 34, kom jeg tilbage på remissporet. Men i træk 48 lavede jeg i bondeslutspillet den afgørende fejl.

I anden runde spillede jeg med Sort afslået dronninggambit mod Mads B. Svendsen. Modsat 2 tidligere partier (klubturnering efterår 2000 i basis 1 og Fynsmesterskabet 2000, ligeledes basis 1) mod ham rokerede han denne gang kort. Da alle centrumsbønder var ved at forsvinde fra brættet, tilbød han remis. Dette tog jeg imod.

I tredje runde tabte jeg med Hvid til Carsten Bank Friis. Jeg ville have spillet 1. d4, men greb i stedet e-bonden. I dette russiske parti var Friis længe ovenpå, men en manglende tårnafbytning gav mig modspil og i træk 31 havde jeg remistrækket Lxc5. I stedet stillede jeg løberen på d4 og tabte herefter i 4 træk.

Michael D. F. Sørensen har trukket sig d. 24/4-2002. For mit vedkommende betyder det, at jeg skal have yderligere en remis for at holde mestertitlen. Endvidere giver ratingtabellen nu kun de korrekte ELO-tal, samt de rigtige ratingtal for Robert og Martin, da de har spillet mod Michael. Men deres remiser mod ham tæller ikke i den samlede stilling.

I fjerde runde tabte jeg med Sort til en aggressivt spillende Morten Rud. Han lavede en unøjagtighed i 9. træk, som jeg ikke udnyttede. Herefter spillede han et godt parti, hvor han i 17. træk ofrede en hest på f5. Umiddelbart var det ikke helt klart, om det bare vandt, men efteranalyser viste at det gjorde. Jeg tabte partiet i 29. træk.

I sjette runde vandt jeg med Sort over Jannick Skow. Vi spillede en interessant skandinav, hvor Hvid først i træk 12 udviklede springeren på g1. Trækket efter ofrede Jannick d-bonden med 13. d5. Herved fik han en del godt spil, specielt havde Sort herefter problemer med at få udviklet Sg8. Om bondeofferet er korrekt, skal jeg ikke gøre mig klog på. Senere i partiet fik jeg et tårn ind på e2, hvorefter hans aktive spil blev bremset. Det blomstrede en smule op igen senere, men min h-bonde gjorde, at der til sidst ikke var mere at gøre for ham. At han overså, at hans tårn stod i slag til sidst, gjorde altså ingenting.

I syvende runde tabte jeg med Hvid til Robert Vollertsen i en Dronninggambit, Cambridge Springs. De første 10 træk var teori, i træk 11 lavede jeg fejlen! Det var Lf4. Den skulle have været til h4. Resultatet af fejlen var en kvæstet dronningfløj. Det var dog på kongefløjen afgørelsen faldt.

I ottende runde spillede jeg remis med Sort mod Martin Skov Jakobsen. Vi åbnede med Svesnikov-varianten i Siciliansk, og i træk 20 fik jeg gennemført det befriende d6-d5. Få træk efter overså jeg et kvalitetstab, men det viste sig at være et korrekt offer. Fra dette tidspunkt gik Hvids konge på vandring og endte på c5. Efteranalyser viste, at Hvids konge ikke kunne sættes mat.

I sidste runde tabte jeg med Hvid til Jørn Moestrup. Vi spillede lukket siciliansk, og i 16. træk satsede jeg for hårdt med f5. Trods 45 minutters tankevirksomhed på dette træk overså jeg hans 17.- De6! Herefter varede det kun 4 træk inden jeg stod til tab!